Foreningen SET >>
Menu

 
§ 1
Navn
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.
 
 
§ 2
Hjemsted
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter har hjemsted i Sønderborg Kommune
 
 
§ 3
Stiftelse og formål
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter er stiftet pr. 1. januar 2010 og udøver som udgangs­punkt sit virke på baggrund af erhvervsfremmelo­vens §12 og §13.
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter har desu­den til formål at virke på grundlag af den til en­hver tid gældende vision for erhvervsfremmeindsat­sen i Sønderborg. Visio­nen er den overordnede målsætning for erhvervsfremmepolitik­ken og den dertil hørende erhvervsfremmestrategi.  
 
 
§ 4
Økonomi
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter finansie­res som udgangspunkt af kommunale midler, men kan også finansieres af bidrag fra f.eks. EU, staten, regionen, fonde, indtægtsdækket virksomhed og medlemsbetaling på baggrund af driftsaftalen med Sønderborg Kommune.
 
 
§ 5
Foreningens medlem­mer
 
Som medlem af Sønderborg Erhvervs- og Turistcen­ter kan følgende optages:
 
A. Som A-medlemmer kan optages erhvervsforenin­ger med hjemsted i Sønderborg Kommune. Foreningerne skal have bestyrelse og vedtægter med formål at arbejde for områdets erhvervsliv og udvikling. Foreningerne skal have min. 5 medlemmer. Medlemmerne skal være erhvervsdriven­de virksomheder med hjemsted i Sønderborg Kommune.
LO Sønderborg kan optages som A-medlem.
 
B. Som B-medlemmer kan optages enhver erhvervsvirksom­hed, samt uddannelsesinstitu­tion, inden for f.eks industri, handel, detailhan­del, turisme og liberale erhverv med hjemsted indenfor Sønderborg Kommune.
 
Ind- og udmelding skal ske skriftligt til bestyrel­sen med mindst 14 dages varsel til den 1. i en måned.
 
Bestyrelsen afgør medlemsberettigelse i tvivls­tilfælde.
 
 
§ 6
Generalforsamling
 
Den årlige generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.
 
Forslag fra medlemmer der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være fremsendt til bestyrelsen senest 1. marts.
 
Medlemmerne indkaldes via opslag på forenin­gens hjemmeside og pr. mail med mindst 14 dages varsel.
 
Dagsordenen, der udsendes af bestyrelsen til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel, skal indeholde følgende punkter:
 
  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning og status på drif­ten fra det forgangne kalenderår til efterret­ning.
  3. Årsregnskab med tilhørende revisionsberet­ning til godkendelse.
  4. Udviklingsplaner til efterretning.
  5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrel­sen.
  6. Fastsættelse af medlemskontingent.
  7. Forslag fra medlemmerne.
  8. Eventuelt.
 
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uan­set antallet af tilstedeværende medlemmer. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. B-medlemmer har stemmeret som nedenfor fastlagt:
 
B-medlem (enkeltvirksomhe­der)
Stemmeantal
0-4 ansatte
2
5-24 ansatte
4
25-49 ansatte
6
50-99 ansatte
8
100 + ansatte
10
(fastsættes ud fra antal ansatte årsværk)
 
A-medlemmer har stemmeret som nedenfor fastlagt:
Hvert enkelt medlem af erhvervsforeningen tillægges beregningsmæssigt et antal stemmer i.o.m. beregningsmetoden for B-medlemmer. Summen af disse enkelte foreningsmedlemmers beregnede stemmer udgør foreningens samlede stemmeantal som A-medlem.
Stemmeantallet opgøres en gang årligt inden udgangen af janu­ar samtidigt med kontingentopkrævnin­gen.
Generalforsamlingens beslutninger fremgår af et mødereferat.
 
 
 
§ 7
Ekstraordinær generalforsam­ling
Bestyrelsen kan, med et varsel på 14 dage, indkal­de til ekstraordinær generalforsamling, når den finder det påkrævet.
 
Hvis mindst en tredjedel af medlemmerne (efter stemmeantal) af Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter finder det påkrævet, kan disse pålægge bestyrelsen, at den skal indkalde til ekstraordi­nær generalforsamling med 14 dages varsel. Dagsordenen vil kun omfatte det eller de punkt(er), der er baggrunden for indkaldelsen.
 
 
§ 8
Bestyrelse
 
Stk. 1
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer.
  • To bestyrelsesmedlemmer udpeges af og blandt Byrådet.
  • Tre vælges af A-medlemmer­ne
  • To vælges af B-medlemmerne blandt medlemmerne.
A og B-medlemmer af bestyrelsen skal repræsentere erhvervslivet indenfor Sønderborg Kommune og være medlem af foreningen.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeget af Byrådet har en funktionsperiode på fire år ad gangen, således at perioden følger den kommunale valgperio­de. Bestyrelsesmedlemmerne valgt af A- og B-medlemmerne har en funktionsperiode på to år.
De af A-medlemmerne valgte bestyrelsesmedlem­mer skal have en funktionsperio­de forskudt på to år. Ved første valg vælges det ene bestyrelsesmedlem derfor kun for en etårig periode.
De af B-medlemmerne udpegede bestyrelsesmedlem­mer skal have en funktionsperio­de forskudt på to år. Ved første valg vælges det ene bestyrelsesmedlem derfor kun for en etårig periode.
Stk. 2
Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og en næstformand. Formanden udpeges blandt de tre A-medlemmer. Byrådet udpeger næstforman­den blandt de to medlemmer, der er udpeget af Byrådet.
Stk. 3
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved sim­pelt flertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 5 ud af 7 medlemmer er til stede. Ved stemmelig­hed er formandens eller den fungeren­de formands stemme afgørende.
Stk. 4
Bestyrelsen har ansvaret for ansættelse og eventuel afskedigelse af en daglig administrativ leder – Direktøren for Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter. Bestyrelsen fastlægger dennes stillingsbeskrivelse samt ansættelsesvil­kår og retningslinjer for ansvar og kompetence.
Stk. 5
Bestyrelsen har til opgave bl.a. at definere særli­ge indsatsområder (key point indicators) for opgaveporteføljen og derved sikre at resurser­ne anvendes på den bedste kvalitative og kvantitative måde. 
Stk. 6
Bestyrelsen afholder møder, når formanden fin­der det nødvendigt, eller når mindst 5 af bestyrelsesmedlemmer­ne kræver det. Indkaldel­se skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Der føres et referat, som underskrives.
 
Stk. 7
Bestyrelsen skal fastsætte sin egen forretningsor­den og honorering.
 
 
§ 9
Ledelse
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter ledes administrativt af en direktør. Direktøren ansætter og afskediger øvrigt personale inden for de budgetmæssigt afsatte rammer.
 
 
§ 10
Regnskab og revisi­on
 
Sønderborg Erhvervs- og Turistcen­ters regnskab følger kalenderåret. Regnskabet revideres af Sønderborg Kommunes revision. Sønderborg Kommune stiller fri revision til rådig­hed.
 
 
§ 11
Tegningsregler
 
Stk. 1
Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter tegnes af direktøren og bestyrelsesformanden i forening, subsidiært af direktøren og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer i forening.
Stk. 2
 
I forbindelse med økonomiske dispositioner fastsætter bestyrelsen et internt regelsæt, der meddeler prokura til navngivne personer.
Stk. 3
 
Optagelse af lån, indgåelse af leasingkontrak­ter, leje, køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af den samlede bestyrel­se og Sønderborg Kommune.
 
 
 
§ 12
Hæftelse
 
Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.
 
 
§ 13
Vedtægtsændringer og opløsning
 
Stk. 1
Til ændring af vedtægterne og/eller ved opløs­ning kræves, at mindst halvdelen af de på generalforsamlin­gen fremmødte stemmeberettige­de medlemmer afgiver stemme, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for vedtægtsændrin­gen/opløsningen.
 
Kun fremmødte stemmeberettigede medlemmer kan deltage i afstemninger om vedtægtsændrin­ger eller opløsning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
 
Vedtægtsændringer og/eller opløsning skal godken­des af Byrådet i Sønderborg Kommune.
Stk. 2
Ved opløsning skal en eventuel formue tilfalde Sønderborg Kommune og anvendes til aktivite­ter i overensstemmelse med foreningens for­mål.

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter • Perlegade 9, 1.sal • 6400 Sønderborg • CVR: 32816940 • E-mail info@set-sonderborg.dk • Telefon Turistkontor: 7442 3555 • Erhvervskontor: 7442 3556